Rute: Kåstrup – Tved t/r

Distance: 7 km

Samlet distance: 49 km

 

Hvad mon der gemmer sig bag svinget?

Som forberedelse til en tur jeg skal have 10 børn fra Hannæsskolen med ud på i morgen, tog jeg en tur på Storåen i går. Min tanke var at den rute jeg sejlede med mine egne drenge i foråret måske kunne bruges til disse nybegyndere, som kun har fået lov til at lege i en sø i et par timer.

Det var godt jeg kom derud, for det kræver alligevel bedre roteknik end børnene har. Der er løbet

Eventyret bød også på pludselige forhindringer. Her er det en samling af rør og blade som stopper færden midlertidigt

meget vand i åen siden sidst, så nu er isætningen og specielt landgangen blevet alt for svær. Samtidig er rørene langs åen vokset godt til, så det kan godt være lidt besværligt at få plads til pagajen.

Men så tog jeg selv en herlig tur længere op i åen, hvor jeg aldrig har været før. Der er stor inspiration til den indre eventyrdreng i sådan en å, hvor man ikke ved hvad der dukker op bag det næste sving.

Her ender turen!

Til sidst blev det hele så smalt, at jeg fandt et lille sideløb hvor jeg kunne vende kajakken, men i stedet for at være fornuftig greb eventyret mig igen, så jeg fortsatte nogle hundrede meter længere frem, indtil der kom en bro der var alt for lav og så stoppede rejsen der.

Efter en lang bakketur nåede jeg tilbage til min vendeplads og så gik det medstrøms tilbage til bilen.

Et gammelt brofundament, gav mindelser om min bardoms historier fra vinden i piletræerne